Regnskovens arealer bliver mindre og mindre hvert år, grundet den menneskeskabte udryddelse af skoven. Gennem de seneste årtier har der været større fokus inden for bevarelsen af regnskoven, men på trods af dette, forsvinder hvad der svarer til en fodboldbanes areal af regnskov hvert 3. sekund.
Verdens regnskove dækker ca. 6% af klodens overflade, og selvom at dette ikke er meget, så vurderes det, at over halvdelen af jordens dyr- og plantearter lever i disse skove.
Med andre ord, så er verdens regnskove hjem for enorme antal af dyr, planter og mennesker, som hvert år mister deres hjem og levebrød, grundet den menneskeskabte udryddelse.
Denne nedfældning af skovene omkring os, skyldes blandt andet et globalt stigende efterspørgsel på ressourcer grundet vækst og globalisering, som ikke kun går ud over regnskoven, men de fleste skove på jordkloden.
Verdens Skove arbejder blandt andet i tæt samarbejde med den lokale befolkning i Nicaragua, i et forsøg på at bevare disse skovområder.
Arbejdet for Verdens Skove og deres samarbejdspartnere består blandt andet i, at føre oplysningskampagner for lokalbefolkningen, og hjælpe til med konkrete projekter. De arbejder desuden med politisk arbejde, i et forsøg på, at give lokalbefolkningen ret over disse skovområder.
For bare 214 kroner, kan du være med til at støtte regnskoven i Nicaragua. Siden 1982, for mere end 30 år siden, har mere end 200.000 danskere været med til at gøre en forskel i regnskoven gennem shoppens regnskovscertifikater.