Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der har mere end 30 års erfaring med skovforvaltning og udviklingsarbejde. De sætter alt ind på at bevare en rig og mangfoldig skovnatur – både lokalt og globalt.
Organisationen har blandt andet fokus på regnskov, fordi den intensive jagt på ressoucer påvirker skovene – også mere end vi aner: hvert 3. sekund forsvinder tropisk regnskov på størrelse med en fodboldbane.
Verdens Skove kæmper for langsigtede løsninger, og tidligere arbejde i Ecuador og Costa Rica har givet en masse erfaringer til de nuværende indsatsområder, som er Honduras, Nicaragua og Panama.Her forsvinder regnskovene med en foruroligende hastighed, og miljøorganisationen gør hvad de kan for at bevare den. De løsninger der har vist sig at virke bedst, handler om at hjælpe det oprindelige folk og de lokale skovsamfund med at få rettighederne til deres skov tilbage – for hvis de mennesker, der lever i og af skoven får lov at råde over den, så bliver den også stående.
Kunne du tænke dig at støtte den bæredygtige udvikling i skovene, så kan du købe et regnskovscertifikat på www.verdenskove.org. Med et certifikat bevarer du et stykke af Nicaraguas regnskov. Helt præcist bliver der reddet 500 kvadratmeter smuk og frodig regnskov i Indio Maiz for bare 214 kroner.