Regnskoven er blandt de mest eksotiske steder vi har på jorden, og det estimeres, at over halvdelen af verdens samlede dyre- og plantearter lever i disse områder. Regnskovens områder strækker sig over store arealer omkring ækvator, hvor klimaet er fugtigt og varmt. Den høje luftfugtighed og varmen er med til at tiltrække alle disse eksotiske dyr. Der opdages tilmed hele tiden nye dyre- og insektarter i regnskovsområderne, og alene på øen Borneo over en tidsperiode på blot 3 år, blev der opdaget 126 nye arter.
Desværre er vi mennesker ikke for gode til at passe på regnskoven, og grundet en enorm efterspørgsel på blandt andet tømmer og palmeolie, fælder vi så meget skov, at regnskovens områder formindskes med hvad svarer til 3 gange Danmarks areal hvert år.
Verdens Skove er en miljøorganisation hvis arbejde består i, at bevare så meget regnskov som muligt. Det gør de blandt andet gennem politisk arbejde, hvor de forsøger at give lokalbefolkningen flere rettigheder over skovens områder. Verdens Skove har gennem mere end 30 års tæt samarbejde med lokalbefolkningen i eksempelvis Nicaragua erfaret, at jo mere de råder over, desto mindre skov fældes der. Du kan også gøre en forskel i dag, ved at købe et regnskovscertifikat på Verdens Skoves hjemmeside fra blot 214 kroner.